Hilsen fra Morten Beck

Hilsen fra Morten Beck Morten Beck har sendt nedenstående hi...
Skrevet d. 24-06-2013

Hilsen fra Morten Beck

Morten Beck har sendt nedenstående hilsen :

Jeg har haft mange gode oplevelser i min tid i SIK, hvor den personlige succes især er kommet i 2012 og 2013. Jeg kan dog ikke komme uden om den skuffelse, som nedrykningen til 2. division var for mig og mange andre i og omkring klubben. Jeg beklager, jeg ikke kan være der og hjælpe klubben tilbage i NordicBet Ligaen. Men jeg er fyldt med tro på at holdet, og alle omkring holdet, vil gøre det der skal til. I ønskes alle held og lykke med udfordringerne i den nye sæson.

Jeg vil savne alle de fantastiske mennesker, som befinder sig i SIK-miljøet, og som har brugt tid på mig. Jeg vil savne alle mine gode holdkammerater - vi har haft et rigtig godt sammenhold i truppen. SIK har haft en stor betydning for min personlige og fodboldmæssige udvikling i de knap fire år, jeg har været i klubben. Jeg har aldrig lagt skjul på, at min ambition var at være i et fuldtidskoncept, og håbede på det skulle være i SIK.

Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer i Silkeborg IF. Jeg har en stor tro på, at vi kan byde hinanden noget og sammen skabe noget godt. Det er der, jeg tror mest på, at jeg kan fortsætte min udvikling og blive endnu skarpere.

Jeg vil gerne sige tak til alle på og omkring holdet, der har været med til at påvirke min tid i Skive - det sætter jeg stor pris på. Tak til publikum på SPAR NORD Arena og alle sponsorerne, der med hver deres opbakning har betydet meget. Tak til Skive Sharks, der trofast har været på lægterne, for jeres motiverende tilråb, som jeg har været glade for - der er vist ingen tvivl om, hvordan de lyder :-)

Tak for denne gang SIK - vi ses.

Morten Beck.


Forfatter:
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu