Pointdeling efter herrefight

Skrevet d. 31-07-2016 17:45:00

Sidste søndag fightede SIK’erne hjemme på SPAR NORD Arena en 2-1 gevinst i hus. Søndag leverede holdet endnu en herrefight, da de unge SIK-løver var på besøg hos HB Køge. Og endnu engang gav det hårde arbejde et godt resultat, da det sluttede som det startede - 0-0.

Til dagens opgør måtte cheftræner Kim Kristensen se bort fra anfører John Dyring, som ikke var blevet sin skade kvit. Med rutinerede Dyring ude var dagens startopstilling den måske yngste nogensinde i SIK’s historie. Ældste mand fra start var 24 år, og da kampen blev fløjtet af var det med 17-årige Frederik Buur på banen.

I modsætning til sidste uges opgør mod FC Fredericia, var SIK’erne i dag klar fra første fløjt. I en meget lige første halvleg uden de store målchancer tilfaldt den største mulighed SIK. Hjemmeholdets keeper Andreas Hansen tog lidt løst på tingene ved et udspark. Jeppe Mogensen pressede keeperen, fik blokeret udsparket, som lige netop trillede på den forkerte side af opstanderen til stor lettelse fra hjemmeholdet. I den anden ende tilfaldt største mulighed Mark Gundelach, men hans afslutning tog Emil Kobberup sig sikkert af.

Efter pausen satte HB Køge sig på kampen, og det unge SIK-hold kom under et tungt pres. Det var dog et fåtal af gange, hjemmeholdet for alvor satte Emil Kobberup i Skive-målet på de store prøver. Første rigtig store chance kom med et kvarter igen, da Marc Rochesters afslutning tog stolpen. Og med fem minutter igen burde samme Rochester på en friløber have afgjort opgøret til hjemmeholdets fordel. Men her viste Emil Kobberup igen stor klasse, da han med en fodparade fik reddet det ene point hjem til de gule.

De unge SIK-løver fik fightet sig til det ene point og er efter to kampe ubesejrede. Næste opgave er om en uge, hvor det hjemme på SPAR NORD Arena gælder ligeledes ubesejrede FC Roskilde.

Kampfakta:

HB Køge - Skive IK 0–0 (0-0)

Startopstilling: Emil Kobberup, Emil Søgaard, Mads Eriksen, Christoffer Østergaard, Rasmus Nørskov Larsen, Mikkel Frankoch, Frederik Brandhof, Oliver I. Pedersen, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Jeppe Mogensen

Udskiftninger:

60. min. Andreas Kock afløser Oliver I. Pedersen

78. min. Magnus Jensen afløser Jeppe Mogensen

85. min. Frederik Buur afløser Jesper Henriksen

Advarsler:

HB Køge: ingen

Skive: Mathias Bersang

Tilskuertal: 803

Dommer: Jakob A. Sundberg

Skrevet af : Lars Vernegaard

Foto: Worm Photo

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu