Forhåbentlig et vendepunkt

Skrevet d. 23-10-2017 12:40:50

Det har været en hård uge for Skive IK, og det er med stor beklagelse, at vi i ugens løb måtte tage afsked med vores cheftræner gennem halvandet år, Kim Kristensen. Han har været en fantastisk og positiv person i og omkring klubben, men skulle vi udvise rettidig omhu og optræde som en ansvarsfuld ledelse, var det klart, at der skulle ske noget, når vi ser på vores aktuelle situation.

Man kan altid diskutere om det var det rigtige tidspunkt at opsige samarbejdet med Kim Kristensen, men vi har på ledelsesplan og i bestyrelsen over en længere periode diskuteret, hvordan vi kom ud af den krise, som vi befinder os i.
Vi nåede til den konklusion, at Kim Kristensen nok ikke var den rigtige person til at vende situationen. Samtidig føler vi, at vi har en forpligtelse og et ansvar overfor spillere, kommune, egnen, vore mange sponsorer og jer tilskuere, til at handle og være med til at få de forbandede sejre, som vi har været så tæt på mange gange, men uden held.
Tallene taler også deres tydelige sprog. Vi har siden det gik galt i foråret spillet seks turneringskampe inden sommerpausen, fem træningskampe, tre pokalkampe og 13 turneringskampe i dette efterår. Det er totalt blevet til to pokalsejre - over et serie 1-hold og et jyllandsseriehold - og sejren for 14 dage siden over Brabrand.
Det er bare ikke godt nok, men nu må vi kigge fremad. Vi er på jagt efter en ny cheftræner, og vi håber at den side af sagen er på plads i løbet af ganske kort tid. Indtil da er Martin Thomsen chefen, og vi ønsker ham og spillerne al mulig held og lykke til søndagens kamp mod HB Køge.
God kamp
Kurt Larsen
Direktør
Skive IK Elite A/S
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu