Flere reaktioner på oprykningen

Flere reaktioner på oprykningen Nedenfor følger lidt flere k...
Skrevet d. 27-05-2014

Flere reaktioner på oprykningen

Nedenfor følger lidt flere kommentarer til weekendens oprykning til NordicBet Ligaen.

Cheftræner Jakob Michelsen: - Jeg blev ansat til at fuldføre missionen, så jeg er naturligvis stolt og glad for, at det er lykkedes. At det så allerede sker fem runder før turneringen er færdigspillet, gør det bare endnu bedre. Kæmpe ros til spillerne for den præstation de har leveret. Det har været en sand fornøjelse at arbejde med truppen, staben omkring holdet og med klubbens ledelse. Det er ikke en selvfølge at rykke op igen det første år efter en nedrykning. Der er masser af hold, for hvem dette ikke er lykkedes. Stor tak og tillykke til alle sponsorer og til hele byen for opbakningen. Uden den store støtte og opbakning kunne det ikke lade sig gøre. Det havde været fedt, hvis vi kunne have spillet oprykningen i hus i hjemmekampen mod FC Djursland. Sådan skulle det ikke være, men jeg synes, vi specielt i første halvleg denne aften spillede fremragende. Den tidlige oprykning betyder, at vi allerede nu kan trække i arbejdstøjet i forhold til den nye sæson, der starter om bare to måneder. Og vi mangler vel og mærke stadigvæk fem kampe, inden vi kan gå på ferie. Det er en helt anden verden, der venter os efter ferien. En helt vild stærk NordicBet Liga venter. Syv klubber har fuldtids-setup og erklærede Superliga målsætninger. Så det er næppe blandt disse syv klubber, de to nedrykkere skal findes. Men det bliver en sjov, hård og spændende udfordring, som vi alle glæder os til.

Sportschef Rasmus Brandhof: - Jeg er selvsagt glad og stolt på spillernes vegne over oprykningen. Og i særdeleshed over måden oprykningen er blevet sikret på. Siden nedrykningen har vi skiftet fjorten spillere, to trænere, en assistenttræner og to holdledere. Hele flokken har gjort det rigtig rigtigt godt. Nu gælder det NordicBet Ligaen, som er utrolig stærk. Men jeg ser frem til den nye sæson med stor fortrøstning. Vi har et stærkt hold og suppleret med et par forstærkninger, så har vi et hold, der kan spille med i landets næstbedste række.

Kristian Nielsen: - Det er jo fantastisk, at vi fem runder før tid har opnået sæsonens alt overskyggende mål. Målet har vi nået ved at stå sammen som et hold. Og vi har arbejdet stenhårdt. Selvom vi ikke altid har spillet prangende fodbold, så har vi taget noget kynisme med fra de foregående sæsoner. Og denne kynisme har gjort udslaget i mange kampe. Nu skal der fest onsdag aften når vi kommer hjem fra Brabrand. Derefter begynder arbejdet for alvor med at blive klar til den nye sæson. Vi forærer dog ikke noget væk i de sidste fem kampe. Dem vil vi selvfølgelig også vinde. Stor tak til alle som har troet på os og støttet os siden nedrykningen sidste år.

Mikkel Cramer: - Allerede da jeg kom til klubben i vinterpausen, havde klubben et alt overskyggende mål nemlig at rykke op i første forsøg. Det er nu lykkedes, hvilket er en kæmpeforløsning for alle i og omkring klubben og ikke mindst for hele byen. Når jeg kigger tilbage på de sidste par måneder, er jeg stolt over at have været en del af så stærkt et kollektiv. Det har på ingen måde været en let opgave, men vi er gået ydmygt ind til arbejdet, og derfor er vi også rykket op med fem runder tilbage.

Anders Hostrup: - Siden sæsonstarten har vi kæmpet for én ting - oprykning. Så det er naturligvis dejligt, at vi nu har opnået det, vi har kæmpet for. Og at vi så når i mål med fem runder igen af turneringen er bare fedt. Nu skal vi slutte godt af og ikke slå op i banen, men fortsætte den gode rytme vi er inde i.

Nicolas Bøgild: - Det er selvfølgelig en super følelse vi står med nu, hvor oprykningen er sikret. Det ha

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu