Endnu en tæt træningskamp

Endnu en tæt træningskamp: Sommerens anden træningskamp fand...
Skrevet d. 16-07-2014

Endnu en tæt træningskamp:

Sommerens anden træningskamp fandt ligesom den første også sted i trekantsområdet.

Kampen blev spillet i VB-parken imod et spændende Vejle-mandskab, som ligesom os selv ynder at spille fodbold.

-Det blev en tæt affære fra start til slut uden alt for mange store målchancer.

John Dyring viste efter 37 minutter, at hans venstreben er unikt og kan blive guld værd for os i den kommende sæson.

Et hjørnespark fra vores højreside blev hamret ind i forreste område.-Her dukkede Mikkel Cramer op og snittede flot bolden med hovedet utageligt ind i Vejle-målet.

Kort før pausen havde vores prøvespiller Ellie en kæmpe chance for at gøre det til 2-0.

-Chancen blev desværre misbrugt. -Istedet løb Vejlenserne kort før pausefløjtet op i den anden ende og udlignede efter et boldtab i vores højreside.

I pausen skiftede vi 9 mand og da Vejle ligeledes ændrede markant på Deres opstilling var det nærmest en helt ny kamp.

Chancerne var stadig få og spillet blev aldrig rigtig godt efter pausen fra nogen af mandskaberne.

Vores "gamle" topscorer Andreas Albers blev udslagsgivende, da han efter 69 minutters spil havde sidste fod på et indlæg fra Vejles venstreside og gjorde det til kampens slutfacit 2-1.

Sammenfattende kan man sige, at det blev en ok træningskamp til trods for nederlaget.-Vi fik flere værdifulde meter i benene, undgik skader og matchede igen et godt Nordic-bet mandskab på de fleste parametre.

Sidste træningskamp spiller vi på lørdag, når vi igen kører til trekantsområdet for at møde Fredericia kl. 11.00.

Status i spillertruppen er, at vi p.t er uden skader og samtlige spillere arbejder benhårdt hver eneste dag på at blive top klar til om 9 dage, når HB-Køge kommer på besøg til første turneringskamp på SPAR NORD ARENA.

Kampfakta:

Vejle BK - Skive IK 2-1 (1-1)

Målscorere:

37 min. 0-1 Mikkel Cramer

42 min. 1-1 Hakan Redzep

69 min. 2-1 Andreas Albers

Startopstilling:

Mathias Rosenørn(målm), Andreas Albech, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, John Dyring, Nicolas Bøgild, Jesper Henriksen, Leighton, Ellie.

Indskiftninger:

45 min. Victor Krøier (målm), Jacob Andersen, Victor Nielsen, Shane, Mikkel Jespersen, Kristian Nielsen, Anders Vestergaard, Kasper Kempel, Frederik Brandhof.


Forfatter: Jesper Larsen
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu