Dusinet fuldt

Dusinet fuldt Med en sikker 5-0 sejr over FC Djursland lørda...
Skrevet d. 19-10-2013

Dusinet fuldt

Med en sikker 5-0 sejr over FC Djursland lørdag eftermiddag har SIK nu spillet 12 kampe i træk uden nederlag. I lørdagens opgør havde trænerteamet valgt at spare førstekeeper Daniel Krog. Og da den normale reservemålmand Henrik Kappelborg er blevet frarådet at spille grundet en meniskskade, var det træneren for Jyllandsserieholdet Daniel Nors, som vogtede målet. Og det slap Nors ganske godt fra - der kunne ikke sættes en eneste finger på hverken hans eller resten af holdets indsats denne råkolde lørdag eftermiddag.

I kampens indledning var det et hjemmehold, som gik frisk til opgaven, og som også kom frem til at par afslutninger. Tættest på var Simon Elkjær Nielsen efter femogtyveminutter, men med en hurtig reaktion fik Daniel Nors afværget til hjørnespark. Dette var det tætteste hjemmeholdet kom på en scoring før pausen, og bare fire minutter senere var kampen så i realiteten afgjort. Først sendte John Dyring fra godt femogtyve meter bolden i en bue over hjemmeholdets keeper Lasse Pedersen og i mål til 1-0. Og blot to minutter efter kunne topscorer Anders Hostrup behersket sparke en løs bold i feltet fladt i mål i det lange hjørne.

Efter disse to scoringer blev det en kamp helt på de gules præmisser. Bolden blev sikkert kørt rundt, og hjemmeholdet måtte løbe mange forgæves meter i jagten på bolden. EFter pausen fortsatte SIKerne med det hurtige og sikre kombinationsspil, som stille og roligt sugede kræfterne ud af FC Djursland-holdet. Efter pausen måtte hjemmepublikummet kigge langt efter scoringsmuligheder - den første reelle chance kom efter femogtyve minutter. Men da havde Nicolas Bøgild flot flugtet bolden i kassen fra kanten af feltet til 3-0. Og Mads Eriksen headet 4-0 ind i det lange hjørne efter et hjørnespark, som Mikkel Jespersen flot slog ind til en helt fri Eriksen.

Kampens sidste scoring satte indskiftede Dustin Corea ind, da han flot sparkede bolden i kassen fra kanten af målfeltet. I slutminutterne var hjemmeholdet tæt på en reducering, da Simons Skibsted afslutning fra distancen prellede af på overliggeren.

Næste opgave for SIKerne er fredag aften hjemme på SPAR NORD Arena, hvor FC Jammerbugt kommer på besøg. Der er kampstart kl. 19.00.

Kampfakta:

FC Djursland - Skive IK 0-5 (0-2)

Startopstilling:

Daniel Nors, Jakob Andersen, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mads Nørby, Mikkel Jespersen, John Dyring, Jesper Henriksen, Kristian Nielsen, Nicolas Bøgild, Anders Hostrup

Målscorere:

27. min. 0-1 John Dyring

29. min. 0-2 Anders Hostrup

64. min. 0-3 Nicolas Bøgild

67. min. 0-4 Mads Eriksen

78. min. 0-5 Dustin Corea

Udskiftninger:

72. min. Dustin Corea afløser Anders Hostrup

78. min. Jonas Thomassen afløser Nicolas Bøgild

80. min. Christian Andreasen afløser Kristian Nielsen

Advarsler:

FC Djursland: Joakim Gotfred

Skive: ingen

Tilskuertal: 467

Dommer: Allan Staal


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu