Duksen venter

Duksen venter Søndag ved middagstid sætter truppen kursen sy...
Skrevet d. 05-04-2013

Duksen venter

Søndag ved middagstid sætter truppen kursen syd. Og efter 110 kilometers kørsel drejer bussen ind ad Roms Hule i Nørreskoven i Vejle. Her løber vi kl. 15.00 på banen til opgøret mod den øjeblikkelig duks i NordicBet Ligaen Vejle Boldklub Kolding.

Til søndagens opgør har cheftræner Michael Hansen og resten af teamet kunnet vælge frit på alle hylder - dog fraset Kristian Nielsen og Anders Hostrup, der endnu ikke er klar efter deres skader. Det betyder, at følgende spillere er med i bussen til opgøret mod VBK og den tidligere SIK-spiller - og dobbelte målscorer i VBKs opgør i Hobro torsdag aften - Andreas Albers:

Jonas Baden Jensen, Jonas Olsen, R. J. Allen, Jesper Nielsen, Nicolai Borregaard, Mads Eriksen, Mads Mads Pedersen, Mads Nørby, Ayinde Lawal, Mikkel Buur, Mikkel Jespersen, Rune Nautrup, Dustin Corea, Nicolas Bøgild, Jesper Henriksen, Jesper Thor Larsen, Kristoffer Nygaard og Morten Beck.

Til søndagens kamp må hjemmeholdet i øvrigt undvære holdets normale cheftræner Kim Brink, der har fået karantæne efter en bortvisning i torsdagens sejr over Hobro. Dermed er der lagt op til, at den tidligere førsteholdsspiller i SIK, og nuværende assistenttræner i Vejle Boldklub Kolding, Nikolaj Primdahl bliver manden, der skal styre slagets gang fra hjemmeholdets udskiftningsboks.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu