De tre musketerer

Skrevet d. 29-07-2017 15:20:07
Forud for søndagens sæsonpremiere i NordicBet-Ligaen har Skive Folkeblad sat fokus på de tre rutinerede herrer, der er udset til at komme til at spille en central rolle i den forestående sæson.
Ole Tang fra Skive Folkeblad har talt med de tre musketerer, John Dyring, Martin Thomsen og Thomas Dalgaard, og det er der kommet følgende artikel ud af:
De hygger sig i hinandens selskab - de er »hjemme igen«.
Hvor Skive IK i sidste sæson benyttede enhver lejlighed til at promovere »vore unge drenge - rækkens yngste hold«, så er der til den ny sæson tilført rutine, der vil noget.
De »nye« er hjemvendte Martin Thomsen og Thomas Dalgaard - to mand, der sammen med John Dyring akkurat har »passeret den ressourcerne var brugt til sidst - og med lidt mere rutine havde vi fået flere end de 2 point, som vi fik i de sidste seks kampe, siger John Dyring.
- Nu er vi en »gammel mand« til hver kæde - og jeg er sikker på, at vi vil bevise, at det er en klog beslutning, siger Dyring.
Hele trioen erklærer sig »fe 100 år« - og som har noget, der ligner 700 kampe sammenlagt i SIK-regi.
- Jeg råbte om det sidste sæson. Vores gennemsnitsalder var for lav - men jeg erkender, at de unge fyre gjorde det fantastisk, mit for fight« - og på spørgsmålet om, hvor mange af de forestående 33 turneringskampe, de er klar til at spille, så er svaret: 99 - selv om John Dyring erkender, at han plejer at skulle afvikle en karantænedag i hver halvsæson - og derfor kun 97.
- Det er ikke til at vide i fodbold. Det kan være slut i morgen, hvis det forkerte uheld er ude, men jeg tror, at vi alle er trimmede og er, hvor vi skal være, siger Martin Thomsen, der er tilbage i SIK efter en rundtur hos Hobro, Silkeborg og Jammerbugt.
- En dejlig rejse, hvor jeg fik opfyldt min ambition om at spille fodbold på superliga-niveau - og dejligt, at det er slut med køreturene til Pandrup. Nu kan jeg cykle »på arbejde«, siger Martin Thomsen, der er tiltænkt en plads i bagkæden ved siden af Christoffer Østergaard.
John Dyring skal gøre gavn på den defensive midtbane - og så skal Dalgaard, sammen med Jeppe Mogensen og unge Andreas Kock stå for målene fra frontkæden.
Hele trioen forventer en intens og tæt 1. division, hvor de har meget svært ved at prikke ud, hvem der bliver til den svage ende, og hvem der skal rykke op.
- Vi skal være der - for selv om vi synes, at Skive har en spændende trup, så bliver der så mange stærke hold, at vi godt kan komme i problemer, siger Thomas Dalgaard.
- Jeg tror, at Brabrand skal rykke med, og så vil Viborg og Esbjerg med det set-up, som de har bibeholdt, være med i Top-3, men res­ten står åbent - og jeg tror ikke, man skal dømme Thisted som bundhold, siger Dalgaard.
I sidste sæson - med en trup, hvor John Dyring og Ayinde Lawal var de eneste »voksne mænd«, endte Skive på en særdeles godkendt femteplads - efter at have snuset til oprykningspladser - trods negativ målscore - og det i en sæson, hvor det erklærede mål var, at kunne man undgå nedrykning, så var missionen lykkedes.
- Selv om vi på papiret bør være stærkere i år, så kan det blive svært at overgå femtepladsen - også fordi vi ikke ved præcis, hvor gode de andre hold er - og der skal også være medgang, stolpescoringer og man skal undgå for mange skader.
- Det bliver en stor sæson. Der er masser af hold, der vil snakke med - men vi glæder os kollektivt, slår »de hundredårige« fast.
Ole Tang
tang@skivefolkeblad.dk
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu