Claus Madsen tager over

Claus Madsen tager over Det bliver den nuværende assistenttr...
Skrevet d. 24-06-2013

Claus Madsen tager over

Det bliver den nuværende assistenttræner Claus Madsen, der overtager som cheftræner efter Michael Hansen. SIK Elite A/S og Claus Madsen har nemlig i dag indgået aftale gældende frem til udgangen af juni 2015.

Claus har de seneste tre år været Michael Hansens højre hånd, ligesom han også i en periode var ansvarlig for U21 holdet i SIK. - Claus kommer med nogle spændende tiltag, som jeg forventer mig en hel del af, siger Sportschef Rasmus Brandhof og fortsætter: - Vi kommer helt sikkert til at se en trup med mange unge talenter suppleret op med nogle rutinerede folk som eksempelvis John Dyring og Kristian Nielsen. Helt i tråd med den linie, der er blevet arbejdet efter de seneste sæsoner.

Og den "nye" cheftræner ser frem til de nye udfordringer: - SIK er én af Jyllands største fodboldklubber, som jeg glæder mig utrolig meget til at skulle være en endnu større del af end tidligere. Jeg håber og tror, vi vil være at finde i den sjove ende af 2. division.

Første opgave for den nye chef bliver allerede på torsdag, hvor den står på sommerkamp på Højslev Stadion mod det lokale mandskab.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu