Claus Madsen rykker til Fredericia

Claus Madsen rykker til Fredericia Efter 4 1/2 år i Skive IK...
Skrevet d. 03-06-2014

Claus Madsen rykker til Fredericia

Efter 4 1/2 år i Skive IK forlader assistenttræner Claus Madsen klubben efter denne sæson. Claus skifter til FC Fredericia, hvor han tiltræder et fuldtidsjob som assistenttræner hos vore kommende rækkekollegaer fra FC Fredericia. Claus startede i SIK tilbage i januar 2010 som assistent for daværende cheftræner Michael Hansen. Efter nedrykningen fra NordicBet Ligaen i maj sidste år overtog Claus Madsen jobbet som cheftræner efter netop Michael Hansen. Tilbage i marts måned skiftede Claus efter eget ønske tilbage til rollen som assistenttræner, da et fuldtidsjob som fodboldtræner ikke var foreneligt med hans privatliv.

Altid rolige og lune Madsen, med de fynske rødder, har gennem alle årene i Skive været særdeles vellidt af alle i og omkring SIK. Om afskeden med "Fugemadsen" siger sportschef Rasmus Brandhof: - Først og fremmest stor tak til Claus for den meget store indsats han har ydet i SIK. Først som assistent, så som cheftræner og her til sidst som assistent igen. I Fredericia kunne han få et fuldtidsjob til at gå op med hans familieliv, så det er naturligvis det helt rigtige skridt for ham Der er ingen i SIK, der er i tvivl om Claus kvaliteter som træner. Og jeg er sikker på, at han har en stor trænerfremtid foran sig.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu