Cheftræneren fyret

Skrevet d. 17-10-2017 16:30:27

Tirsdag eftermiddag umiddelbart før træningsstart blev Skive IK’s cheftræner gennem halvandet år, Kim Kristensen, opsagt og fritstillet fra sit job i klubben.

- Det var en svær, men uundgåelig beslutning, men vi måtte erkende, at nu gik den ikke længere, siger sportschef Rasmus Brandhof.
- Det har været en træls dag for os alle sammen, men vi måtte på det her tidspunkt erkende, at nu skulle der ske noget, siger sportchefen.
- Umiddelbart efter jeg havde fortalt Kim om vores beslutning, blev spillerne orienteret og de var selvfølgelig kede af det, men afklaret omkring situationen, siger Rasmus Brandhof.
Han fortæller videre, at han personlig har det rigtig skidt med at måtte tage afsked med Kim Kristensen.
- Kim er en utrolig behagelig fyr, og sidste sæson opnåede han meget flotte resultater hos os. Det er så ikke lykkes nu, og så måtte vi træffe de nødvendige konsekvenser, fortæller sportschefen.
Han fortæller at Martin Thomsen, der har fungeret både som spiller og assistenttræner midlertidig overtager cheftrænerjobbet og at Arne Linnet fortsætter som assistent. Martin Thomsen har for øjeblikket ikke den trænerlicens, som er nødvendig for at optræde i NordicBet-ligaen, men at der allerede er opnået dispensation til, at kan virke i en overgangsperiode.
- Vi er lige nu i fuld gang med at afsøge markedet for at finde en ny cheftræner, men det kan tage tid, når man tager både vores placering og vores økonomi i betragtning, siger sportschefen.
Martin Thomsen overtog træningen tirsdag og fortsætter indtil, cheftrænerposten igen er besat, men det står klart, at han vil stå i spidsen for holdet til opgøret på søndag på Spar Nord Arena.
Her er meddelelsen til pressen om Kim Kristensens opsigelse:
Pressemeddelelse
Det er med stor beklagelse, at Skive IK har opsagt samarbejdet med cheftræner Kim Kristensen.
”Vi er utrolig kede af, at vi ser os nødsaget til at opsige samarbejdet med Kim Kristensen, men de sportslige resultater har gjort, at vi ikke længere tror på at Kim kan vende det for Skive IK. ”
”Kim har været et stort aktiv for Skive IK Elite A/S i det snart 1½ år han nåede at være cheftræner. Han har formodet at få et af de bedste resultater i klubbens historie, med 5. pladsen sidste år i Nordic bet ligaen, men har desværre ikke kunnet følge op det i den igangværende sæson. ”
”Arbejdet er nu gået i gang med at finde en ny cheftræner. Vi har en liste med kandidater klar, og er gået i gang med at kontakte aktuelle emner. Indtil en sådan er fundet, overtager vores hidtidige assistent Martin Thomsen jobbet som cheftræner ”
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu