Bittert nederlag i Helsingør!

Skrevet d. 06-03-2016 22:46:57

Efter en tæt kamp i Helsingør, hvor de berømte marginaler ikke var på vores side måtte vi rejse tomhændet hjem med et ærgerligt 2-1 nederlag.

-1. halvleg var Helsingør klart i teten og på de fleste parametre var hjemmeholdet bare bedst.-Eneste scoring faldt efter 27 minutters spil, hvor Ricky Olsen konsekvent omsatte et korrekt dømt straffespark.

Generelt haltede vi efter før pausen og ingen kunne invende noget imod, at hjemmeholdet var foran.

I 2.halvleg var rollerne byttet om og både spillemæssigt og chancemæssigt dominerede vi fra start til slut.

Frederik Brandhof stod bag den fortjente udligning efter 54 minutter, da han på flotteste vis med et fladt vristspark knastørt fra kanten af feltet udplacerede hjemmeholdets målmand.

Efter scoringen forsatte vi de gode takter og det lugtede flere gange af, at vi kunne komme foran.-Desværre manglede vi den sidste skarphed og istedet slog hjemmeholdet til 10 minutter før slutfløjt på deres eneste skud inden for rammen efter pausen.-Et frispark fra kanten af feltet blev afrettet og endte bag en sagesløs Daniel Krog.

2-1 scoringen blev desværre kampens sidste og derfor endte det med et ærgerligt nederlag efter en tæt kamp, hvor begge hold sad på hver Deres halvleg.

Vi skal op på hesten igen og næste søndag skal vi i ilden igen, når vi skal et smut til Kongens Lyngby og møde rækkens absolutte tophold.

Kampfakta;

FC Helsingør - Skive Ik 2-1 (1-0)

27 min. 1-0 Ricky Olsen(Straffespark)

54 min. 1-1 Frederik Brandhof

80 min. 2-1 Mikkel Knudstrup

Startopstilling;

Daniel Krog, Mads Eriksen, Jens Berthel Askou, Rasmus Lauritsen, Andreas Albech, Mikkel Frankoch, Mathias Pedersen, Frederik Brandhof, Ruben Nygaard, Emil Zetterquist, Mikael Uhre.

Indskiftet i 2. halvleg; Musefiu Ashiru, Razak Adebayo og Jesper Henriksen

Adv.: Frederik Brandhof, Jesper Henriksen

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu