2-1 sejr over FCM!

Skrevet d. 22-01-2016 09:05:40

Torsdag eftermiddag leverede vores unge drenge endnu en flot træningskamp, da de danske mestre fra FC Midtjylland blev besejret efter en rigtig god træningskamp.

Alle kampklare spillere fra 1.div.truppen fik spilletid og flere værdifulde meter i benene. -Der var spilletid til hele 6 teenagere og generelt satte vores unge drenge et flot aftryk på kampen.

Vi var oppe imod et klassemandskab og FCM viste i sekvenser høj klasse.- Specielt landsholdsspilleren Jakob Poulsen dokumenterede, hvorfor han med rette betegnes som den dygtigste midtbanespiller i Superligaèn.

Vi kom foran midtvejs i første halvleg, da Michael Uhre var snarrådig over en returbold i ulvenes felt og klinisk satte sidste fod på til 1-0.

5 minutter før pauseteen udlignede FCM fra kanten af vores felt, da Mikkel Duelund elegant udplacerede en chanceløs Daniel Krog.

Generelt var vi ok gode på bolden i første halvleg og der var rigtig fin bevægelse for boldholder, hvilket betød at der hele tiden var flere forskellige opspilsmuligheder i vores hurtige omstillinger.

Den første del af anden halvleg blev vi sat under massivt pres, men som hold stod vi kompakt og gjorde det rigtig svært for FCM at komme frem til de helt store målchancer.

Når mulighederne opstod den anden vej kørte vi vores hurtige omstillinger og det var netop efter en sådan en af slagsen, at Razak Adebayo stak afsted i ulvenes venstre side og ulovligt blev nedlagt i det kriminelle felt.

-Straffesparket tog Razak sig selv af og knastørt eksekverede han uden chance for FCM-målmanden.

Der blev ikke scoret yderligere og dermed endte det med en flot 2-1 sejr over de danske mestre.

Kampfakta;

FCM – Skive IK 1-2 (1-1)

25 min. 0-1 Mikael Uhre

40 min. 1-1 Mikkel Duelund

79 min. 1-2 Razak Adebayo

Startopstilling 1.halvleg;

Daniel Krog, Mikkel Cramer, Jakob Andersen, Mads Eriksen, Jesper Henriksen, Frederik Brandhof, Ayinde Lawal, Ruben Nygaard, Oliver I Pedersen, Andreas Kock, Mikael Uhre.

Startopstilling 2. halvleg;

Emil Kobberup, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Rasmus Lauritsen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Ruben Nygaard, Oliver I Pedersen, Musefiu Ashiru, Razak Adebayo, Emil Zetterquist.

Indskiftet i 2.halvleg;

Frederik Buur, Jeppe Bjerregard

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu