Zetterquist først klar næste år

Skrevet d. 19-05-2017 10:12:51

Hej drenge!

Så er operationen vel overstået, og det er gået rigtigt fint! Alt er gået lige efter planen, så nu sidder jeg bare og tåger mens jeg venter på at komme hjem igen!

Jeg regner ikke med at være i stand til at komme på stadion søndag, men satser stærkt på at I tager 3 streger og førstepladsen!

Held og lykke!

Sådan lød beskeden fra Emil Zetterquist til sine kammerater i Skive IK’s A-trup på facebook, ganske kort efter at han den 4. maj havde været under kniven på Viborg Privathospital for sin meget alvorlige knæskade.

Operationen var meget vellykket, og Emil er i fuld gang med sin omfattende genoptræning. Der er dog lange udsigter til, at vi igen kan se den 22-årlige angrebsspiller på banen igen. Alle prognoser tyder nemlig på, at selv med en vellykket genoptræning vil Emil ikke være klar på fuld kraft før om 9-10 måneder og så siger kalenderen 2018 !!!

SORT SORT UHELD

Emil Zetterquist fortæller at det var sort-sort uheld, da han den 25. marts pådrog sig den skade, som senere viste sig at være så alvorlig, at han vil være sat ud af spillet i næsten et år.

- Jeg kom i den sidste træningskamp for Jyllandsserieholdet mod et norsk hold skævt ind i en clearing med det resultat, at jeg kom i nærkontakt med en norsk modstander, og resultatet blev så fatalt, som det næsten kunne være.

- I de følgende uger gik jeg i gang med en smule genoptræning samtidig med om behandling i det offentlige eller det private sundhedssystem blev undersøgt. Det viste sig, at jeg var sikret behandling på privathospital gennem min forsikring og derfor kom jeg hurtigt til forundersøgelse, og blev tilbudt operation den 4. Maj, siger Emil Zetterquist.

KORSBÅND REVET OVER

Lægerne på privathospitalet i Viborg har siden fortalt Emil, at det forreste korsbånd i knæet var revet over, at menisken var læderet og er syet på igen, ligesom der blev konstateret brudlignende tendenser på lårbensknoen.

Emil Zetterquist har siden operationen været i gang med genoptræning tre gange om ugen, inden han kører på arbejde som speditørelev hos Interfjord i Glyngøre. Genoptræningen skal fortsætte de næste ni måneder og vil gradvis bliver forstærket i hele det lange forløb.

OP- OG NEDTURE

- Jeg skulle meget gerne være kampklar til træningsstarten efter nytår og så må vi jo håbe, at det bliver som superliga-spiller, siger Emil med et skævt smil.

- Jeg skal indrømme, at det var været nogle svære uger at komme igennem, og jeg har da også haft mine op og nedture. Men jeg har bevaret optimismen, og troen på, at jeg nok også skal komme ud som en stærk fodboldspiller på den anden side, siger Emil Zetterquist, der startede med at spille fodbold i sin hjemby Krejbjerg, og flyttede senere til den lidt større klub i nabobyen Balling.

Som 14-15-årig blev talentet afprøvet i Skive IK, inden han vendte tilbage til Balling, hvor det i en alder af blot 15 år blev til debut som senior for Team Spøttrup.

Siden har karrieren budt på en tilbagevenden til SIK og til et halvt års ophold hos den norske 2. Divisionsklub, Ekersund.

HELST AC Horsens I PLAY-OFF

Emil har de største forhåbninger om, at Skive nok skal finde de gode takter fra i de to sidste turneringskampe og dermed blive klar til play-off-kampe til Superligaen.

- Set ud fra vore chancer og muligheder, håber jeg, at vi skal møde AC Horsens, men det kunne nu også være sjovt, at sende Viborg ned i 1. Division, griner Emil Zetterquist.

Om mulighederne i Superligaen konstaterer Emil, at Skive IK i forhold til andre klubber i Superligaen er bagud både økonomisk og træningsmæssigt. Der skal trænes mere og der skulle også gerne være råd til enkelte forstærkninger.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 6. august 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu