Kollektiv off-day i Hjørring!

Skrevet d. 12-05-2017 12:32:36

Fra start til slut var Vendsyssel FF det bedste mandskab, da vi torsdag aften tabte med 4-0 i det Nordjyske.

-Kampens helt store spiller var eks en Skive kending i skikkelse af hyperfarlige Thomas Dalgaard.

-Allerede efter 7 minutters spil var ”vores” gamle topscorer på plads første gang, da han efter hjørnespark stod fri i feltet og med hovedet dirigerede bolden utageligt i mål.

Inden pausen gjorde Dalle`s angrebskollega Thiago Lenco det til 2-0 efter en hurtig og veludført omstilling.

Efter pausen fik vi bedre fat i spillet, men Dalgaard afgjorde reelt kampen med scoringen til 3-0 efter 70 minutters spil efter endnu en omstilling.

Kort før slutfløjt cementerede hjemmeholdets venstre kant Christian Overby en fortjent og komfortabel 4-0 hjemmesejr, da han udnyttede endnu en forsvarsblunder fra vores side.

Vi skal op på hesten igen og allerede på søndag får vi brug for alt den opbakning fra Skive og omegn som overhovedet kan mobiliseres. -Vi går nu ind i den absolutte slutfase af en vanvittig spændende turnering og vores unge drenge ligger altså med blot 3 spillerunder tilbage på en playoff-plads givende 3.plads!!!!!!!!!

Ovenstående er i sig selv surrealistisk og intet mindre end fantastisk. -Med det in mente vil jeg opfordre alle som har mulighed for at møde op på SPAR NORD ARENA søndag til kick-off kl. 13.45, når Vejle Boldklub kommer på besøg.

-Vi har en haft en super hjemmebanestatistik i årets turnering og søndag skal vi sammen give alt for et godt resultat i den vigtigste kamp i SIK`s historie nogensinde.

Kampfakta:

Vendsyssel FF -Skive IK 4-0 (2-0)

1-0 Thomas Dalgaard

2-0 Thiago Lenco

3-0 Thomas Dalgaard

4-0 Christian Overby

Startopstilling:

Emil Kobberup, Emil Søgaard, Magnus Jensen, Christoffer Østergaard, Anders Hagelskjær, Jesper Henriksen, Mathias Pedersen, John Dyring, Mikkel Frankoc, Jeppe Mogensen, Oliver I P.

Indskiftning:

45 min. Andreas Kock ind og Oliver I P ud.

65 min. Jakup Thomsen ind og Andres Hagelskjær ud.

79 min. Jeppe Bjerregard ind og Mathias Pedersen ud.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu