Gul og blå på Spar Nord Arena

Skrevet d. 02-05-2017 23:33:16

- Drengene ude på banen elsker, når tribunen på hjemmebanen på Spar Nord Arena eksploderer i gule og blå farver og derfor skal vi være på plads på søndag til topopgøret mellem Skive IK og Hobro, lyder der fra Skive IK-Elites direktør, Kurt Larsen.

- Søndagens kamp mod Hobro er den vigtigste kamp nogensinde på så højt niveau i de 116 år klubben har eksisteret, siger Kurt Larsen. Der har været mange andre vigtige kamp, men aldrig på et niveau, hvor vi kæmper om at komme i landets bedste række, Superligaen.

Kurt Larsen glæder sig helt vildt til søndagens kamp.

- Jeg tror og håber på mellem 1500 og 2000 tilskuere, på trods af at der er konfirmation på Skiveegnen, siger SIK-direktøren.

- Jeg har talt med Henrik Hammershøj, der er drifts- og eventschef i Hobro IK, og han forventer, at der kommer 250-300 fans fra Hobro, blandt andet med de to busser som klubben har sat ind. Henrik Hammershøj har fortalt, at der er stor interesse for kampen i Hobro, og han bliver ikke overrasket, hvis der kommer en større støtte fra Hobro, hvor man er meget positivt overrasket over Skives præstation i denne sæson.

Kurt Larsen fortæller videre, at både klubben og mange andre vil forsøge at gøre topopgøret til noget helt særligt.

- Sponsoren bag rækken, NordicBet, har meddelt, at de vil lave et arrangement, hvor alle der spiller 50 kroner på kampens udfald får gratis adgang til Spar Nord Arena to timer før kampen med øl, pølser og is på menuen.

NordicBet-arrangementet vil bliver omtalt særskilt på et senere tidspunkt i løbet af ugen.

For at få mere gult og blåt på tribunerne, er klubbens ungdomsafdeling blevet involveret, på den måde, at alle ungdomsspillere er blevet opfordret til at møde op på stadion i den gule spilletrøje, og de vil blive belønnet med en sodavand i cafeteriet.

Kurt Larsen er også bekendt med, at der er flere ting undervejs hos klubbens sponsorer og andre.

- Vi laver selv en konkurrence på kampprogrammet, hvor der er en indkøbsvogn med varer til en værdi af 1500 kroner på højkant, Skive Folkeblad laver en tipskonkurrence om et gavekort til en værdi af 2000 kroner, og fanklubben Skive Sharks barsler også med en række initiativer, siger Kurt Larsen, der i samme åndedrag opfordrer publikum til at købe klubbens nydesignede halstørklæde, der sælges hos Sportsmaster, Mou & Co og på Spar Nord Arena på søndag.

HUSK det er på Spar Nord Arena i Skive søndag kl. 13.45.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu