Super træningslejr!

Skrevet d. 15-02-2017 09:20:46

Imens de fleste af vores modstandere valfarter sydpå på træningslejr havde vi arrangeret en ”minitræningslejr” for 1.divisionstruppen i klubhuset i Egeris.

Spillerne mødte ind fredag eftermiddag og brugte timerne frem til søndag eftermiddag på træninger, konkurrencer samt hygge og socialt samvær.

Søndag var de fleste af spillerne efterhånden godt brugte og blandt andet derfor blev testen imod Brabrand aldrig en super god fodboldkamp fra vores side. -Imod et stærkt og velsmurt Aarhusiansk mandskab som pt topper 2.division tabte vi med 2-0 efter en tæt fodboldkamp. -Iøvrigt Kredit herfra til et kompetent Brabrand IF mandskab, som ligner et godt bud på et kommende 1.divisionshold.

Undervejs på ”minitræningslejren” blev der på hold dystet i bordtennisturnering, FIFA-spil, Quiz samt i Hockey og til sidst svømning.

Efter spændende og intense konkurrencer, hvor der blev gået til stålet, brugt hovedet og spillerne skulle afprøves i alsidige konkurrencer var stillingen tæt fra start til slut. -Det hele blev først afgjort til sidste disciplin, hvor der skulle svømmes 200 meter sprint i Skive badeland. -Alle 5 hold kunne med de rigtige resultater i det våde element vinde den samlede sejr. -Der blev svømmet på livet løs og flere spillere viste glimrende takter i bassinet. -Slutteligt blev det gruppe 5 bestående af de tre målmænd Daniel Krog, Niklas Lindemann, Emil ”Phelps”Kobberup samt Simon Sterring, Christoffer Østergaard og Jesper Henriksen som ”svømmede” af med den samlede sejr.

Kæmpe tillykke herfra til gruppe 5!

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu