Nederlag til FCM!

Skrevet d. 03-02-2017 10:32:48

Torsdag eftermiddag spillede vi på Ikast stadion årets tredje testkamp. -Atter engang blev der spilletid til alle kampklare spillere og det blev fra start til slut en rigtig fin træningskamp. -Mathias Pedersen, Alexander Baun, Simon Sterring, Rasmus Larsen, Emil Søgaard samt anfører John Dyring sad alle over med småskavanker.

Selvom vi i perioder blev presset langt tilbage på banen imod et rigtig velspillende FCM mandskab viste vores unge trup rigtig mange positive takter. -Såvel fysisk som konditionelt så vi godt ud og kampen viste tydeligt, at vi er på rette vej.

I første halvleg stod vi kompakt og overlod det meste af initiativet til ulvene. -I stedet lurede vi på omstillinger og flere gange var vi tæt på at straffe FCM. -Ulvene forsøgte sig som ventet primært over kanterne, men de mange indlæg havde vi generelt fint styr på.

FCM førte 1-0 ved pausen efter straffesparksscoring fra Jakob Poulsen. -Undervejs havde vi selv brændt straffe ved Oliver I P fremtvunget af den nytilkomne FCMèr Jakup Thomsen.

I pausen blev der skiftet heftigt ud på begge mandskaber og det slap ulvene resultatmæssigt bedst fra.

Vi spillede stadig fint med og så på mange parametre gode ud. -Jesper Henriksen stod for vores 2-1 reducering efter et rigtig flot kontraangreb midtvejs i halvlegen.

FCM scorede 2 mål i slutfasen hvilket gav dem en fortjent 4-1 sejr. -Set fra vores synsvinkel var det trods nederlaget en rigtig god træningskamp imod et klassemandskab, hvor vi igen fik set alle kampklare spillere i aktion. -Vi fik også at mærke, at fejl begået imod mandskaber fra højeste hylde bliver straffet kynisk og prompte.

Vi er stadig i en rigtig hård opstartsfase, hvor der primært er fokus på det fysiske element. Generelt ser det fint ud og når vi får bugt med småskavankerne i truppen, så kommer vi med garanti til at fremstå med en rigtig stærk og kompetitiv spillertrup.

Næste træningskamp er søndag d.12/2 kl. 13.00, når vi hjemme på træningsanlægget i Egeris tager imod oprykningsfavoritterne fra 2.division Brabrand IF.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu