pragtpræstation gav 1 point!

Skrevet d. 26-09-2016 12:39:45

Efter en fantastisk arbejdsindsats søndag eftermiddag i Helsingør kæmpede vores unge mandskab endnu et point hjem til det samlede pointregnskab.

-At FC Helsingør er et stærkt mandskab ved de fleste og på en flot bane i Nordsjælland satte de os under et effektivt pres i kampens indledning.

Efter blot 4 minutters spil havde hjemmeholdets angriber Martin Koch sidste fod på en dybdebold og nettede til 1-0.

Efter scoringen arbejdede vi os stille og roligt ind i kampen og selvom Helsingør generelt havde lille overtag i første halvleg var vi godt med.

Jeppe Mogensen var tættest på udligningen midtvejs i første halvleg, da han efter flot forarbejde fra Jesper Henriksen var uhyre tæt på at bringe balance i målregnskabet.

Fra starten af 2.halvleg satte vi os massivt på kampen og via hårdt arbejde og flot kombinationsspil styrede vi herfra begivenhederne.

Der var tilløb til målchancer flere gange, men den fortjente udligning lod vente på sig og kom først et kvarter før tid, da formstærke Oliver I Pedersen havde sidste fod på bolden.-Optakten til målet var eminent; Der blev kombineret flot op igennem midten af banen inden en stærkt spillende Jesper Henriksen blev spillet fri i dybden.-H`s tværaflevering i målfeltet hoppede en snarrådig Andreas Kock over, hvilket gav plads til Oliver I P som på letteste vis udplacerede en ellers velspillende Helsingør-målmand.

Efter udligningen forsatte vi det gode spil, men desværre blev det ved lige ved og næsten.- 1-1 blev derfor det endelige slutfacit.

Det uafgjorte resultat var flot, men indsatsen og spillet var fremragende og skulle der have været en vinder skulle det have været os.

Vi hæfter os ved endnu en kollektiv kraftpræstation, hvor samtlige spillere arbejdede som besatte og simpelthen løber flere meter end modstanderen.

Der er rigtig mange positive elementer vores unge drenge kan tage med videre til onsdagens svære hjemmekamp på SPAR NORD ARENA imod fuldtidsprofferne fra Vejle Boldklub.

Kan vi forsætte de flotte spillemæssige takter, arbejde ligeså benhamrende hårdt på onsdag, ja så kommer de dygtige Vejlenserne til at slide for det på SPAR NORD ARENA.

Mød op og bak vores unge drenge op onsdag kl. 19.00 på SPAR NORD ARENA, det har de brug for og ret beset også fortjent!!!

Den stærke præstation i FC Helsingør blev dog skæmmet lidt af et rigtig grimt uheld for unge Mikkel Frankoch.

Kort før tid steg midtbaneprofilen højt til vejrs for at vinde en hovedstødsduel.-Duellen blev vundet, men desværre landede Franco helt forkert ned på venstre arm som både brækkede og røg ud af normal funktion.

-At Mikkel Frankoch er gjort af noget specielt stof kunne konstateres, da han med store smerter kæmpede sig ind på banen og spillede de sidste minutter af kampen færdig.

Herfra de bedste tanker til Mikkel Frankoch som i skrivende stund er på Køge Sygehus og venter på operation.

Kampfakta;

FC Helsingør – Skive IK 1-1 (1-0)

4 min. 1-0 Martin Koch

75 min. 1-1 Oliver I Pedersen

Startopstilling;

Daniel Krog, Emil Søgaard, Mads Eriksen, Christoffer Østergaard, Frederik Brandhof, Ayinde Lawal, John Dyring, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Mathias Pedersen, Jeppe Mogensen.

Indskiftninger;

55 min. Andreas Kock ind og Jeppe Mogensen ud

69 min Oliver I Pedersen ind og Mathias Bersang ud

79 min. Mikkel Frankoch ind og Mathias Pedersen ud

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu