1 point på en skidt dag er slet ikke dumt!

1 point på en skidt dag er slet ikke dumt! Sidste turnerings...
Skrevet d. 24-11-2014

1 point på en skidt dag er slet ikke dumt!

Sidste turneringskamp i efteråret på udebane imod fuldtidsprofessionelle Fredericia endte med 1-1.

Fra kampens start blev det en taktisk affære, hvor begge mandskaber primært fokuserede på det defensive.

Før pausen blev det kun til enkelte tilløb til målchancer og da boldomgangen generelt manglede det sidste kvalitet blev det kun ved lige ved og næsten for begge holds vedkommende.

Efter pausen fik vi sat tingene bedre op og offensivt begyndte vi stille og roligt at arbejde os ind i kampen.

-Alligevel var det Fredericia, som kom foran efter en noget kontroversiel situation.-Mikael Uhre tacklede hjemmeholdets højrekant midt på vores egen banehalvdel og hvad der mest af alt lignede en ren tackling resulterede i frispark til Fredericia.

Det lignede en klar fejlkendelse og det blev ikke bedre af, at frisparket efter et par returbolde blev banket i kassen til 1-0 ved Nikolaj Hagelskjær.

Efter scoringen skruede vi op for tempoet og de sidste 20 minutter satte vi os markant på begivenhederne.

Belønningen kom et kvarter før tid, da Mikael Uhre satte sig igennem centralt og spillede Mikkel Jespersen helt fri i højresiden.-Mikkel spillede bolden på tværs i feltet, hvor en fremadstormende Nicolas Bøgild let kunne klaske udligningen i kassen.

De resterende minutter pressede vi på, men uden dog at komme frem til de helt store målchancer.

Derfor endte det hele med 1-1 og efterfølgende kunne vi rent turneringsmæssigt sætte punktum for et fantastisk 2014.

Vi er dog ikke helt klar til vinterpause eftersom vi mangler at spille "bonus" ottendedelsfinalen i pokalturneringen lørdag på udebane i Brønshøj!

Kampfakta:

Fredericia - Skive IK 1-1 (0-0)

54 min. 1-0 Nikolaj Hagelskjær

77 min. 1-1 Nicolas Bøgild

Startopstilling:

Daniel Krog, Victor Nielsen, Jacob Andersen, Anders Vestergaard, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, John Dyring, Mikkel Jespersen, Mathias Pedersen, Nicolas Bøgild, Mikael Uhre.

Indskiftninger:

65 min. Jesper Henriksen ind og John Dyring ud.

65 min. Mads Eriksen ind og Anders Vestergaard ud.

92 min. Kristian Nielsen ind og Mikkel Jespersen ud.


Forfatter: Sports- og talentchef Jesper Larsen
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu