U-12 nederlag
Så kom kampsæsonen igang. På AakjærPark tog SIK-pigerne mod de seje tøzer fra Højslev. Vore piger var desværre allerede før kampstart lidt kyste over udsigten til at skulle kæmpe med Højslev igen. Vi havde tabt træningskampen og desværre blev det her til aften til en gentagelse.
I enkelte spilsituationer lykkedes det vore piger at få spillet til at glide og ligeså snart det var tilfældet så kunne vort spil sagtens matche det Højslev pigerne kunne præsterer. I forsvaret blev der taget godt fra og ikke mindst vor målvogterske reddede os fra et større nederlag med gode indgreb.
På en aften som denne er der ikke meget andet at sige, end at vi tabte til et på dagen bedre hold. - træning igen imorgen:-)
mvh
Henrik Træning fredag d. 13. april aflyst
Pigefodboldtræningen på AakjærPark d. 13. april kl. 16-17.30 er aflyst. Vi ses tirsdag d. 17. kl. 16.45
mvh
Henrik
U-12 nederlag
I den sidste træningskamp inden turneringen startet op mødte pigerne fra SIK - Aakjær en flok piger fra Vinderup. Vinderup-pigerne spiller til "dagligt" i en række over os. Dette kunne da også i visse situationer ses på spillet. Skive pigerne tabte med 9-1. Kampen bød dog - trods resultatet - også på gode takter fra pigerne. Der er flere ting, der kan rettes, men vi har jo også en hel sæson foran os. Så mød op til træningspassene:-)
mvh
HenrikTræning i påskeugen
Der er træning tirsdag d. 3. april til sædvanlig tid.
Træningen fredag (Langfredag) er derimod aflyst.
mvh
HenrikU-12 Nederlag i Højslev
Årets første slag mod Højslev fandt sted her til aften på Højslev Stadion. U-12 pigerne havde kun en enkelt - for nogle 2 - træningspas i benene. Alligevel gik alle 15 piger frisk til sagen. Det var dog i denne gang ikke nok til at slå Højslev-pigerne. Pigerne mangler endnu lidt timing og så var det tydeligt at mærke, at vi ogdså skal arbejde med grundkonditionen.
Når ovenstående er sagt skal det også siges, at der var gode takter hele vejen rundt.
Vel mødt på træningsbanerne de kommende fredage og tirsdage. Næste træningskamp er hjemme på AakjærPark mod Vinderup tirsdag d. 10.april kl. 18. Jeg vil ligesom denne gang udtage alle de U-12 spillere der kan.
mvh
Henrik MinkTræning aflyst
Træning er aflyst tirsdag d. 27.marts pga. af træningskamp (U-12)
mvh
HenrikSæsonstart
Så ruller bolden igen.
Tirsdag d. 21. marts 2012 var der sæsonstart for pigetræningen i Aakjærafdelingen. Pigerne var mødt talstærkt op - og tak for det - og vi fik sparket lidt til bolden igen efter den lange vinterpause.
Pigerne gik til opgaven med krum hals. Timingen var der ikke helt endnu, men jeg er fuld af tiltro til, at det nok skal komme.
Banen var desværre noget mærket af diverse hundeefterladenskaber.... men med en spand og en skovl fik vi de største samlet sammen. Pigerne var naturligt nok noget bekymrede for om de skulle komme til at træde i eller - endnu værre - falde i en.... Det var dog som om de glemte problemet, da først bolden rullede for alvor.
U-12 pigerne skal jo allerede igang med træningskamp på tirsdag d. 27. marts mod ærkerivalerne fra Højslev. Da det er en træningskamp har jeg tænkt mig, at alle U-12 spillere der kan, skal have mulighed for at komme med. Det vil selvfølgelig begrænse den enkeltes spilletid, men jeg synes det er vigtigt at alle får lov at mærke suset igen. At alle skal have mulighed for at komme med kræver så på den anden side, at vi kan skaffe tilstrækkelig med transportmuligheder. Håber derfor, at I alle er indstillet på at køre med pigerne ikke bare på tirsdag, men i det hele taget i den kommende sæson.
Vel mødt til endnu en sæson med hyggeligt sportsligt samvær.
Jeg ser i hvert fald frem til at tilbringe nogle fornøjelige timer på træningsbanerne sammen med jeres piger.
mvh
Henrik MinkSæsonafslutning
Så er sæsonen slut . Fredag d. 14. oktober holdt vi det afsluttende træningspas med indlagt hygge i form af besøg hos Charlotte. Charlotte havde arrangeret en lille quiz konkurrence for pigerne, hvor gevinsten var tilbehør til pandekager. Det var hyggeligt og sjovt.
På træningsbanen blev der spillet bold kun afbrudt af en kort pause, hvor Henrik udleverede gulerødder....... og lidt senere en flødebolle.
Alt i alt fik vi en dejlig afslutning, hvor vejret endnun engang var med os. Vi ser frem til endnu en sæson til foråret. Her må vi desværre nok undvære Charlotte. Charlotte skal til at afslutte sin gymnasieuddannelse og skal have fokus på dette. Charlotte har dog givet udtryk for, at hun gerne vil komme på besøg når lejligheden byder sig. Vi siger alle sammen tusind tak til Charlotte for den indsats hun har lagt for dagen. Hun har vundet en plads i mange af pigernes hjerte med sin væremåde og sin positive indstilling.
På grund af en misforståelse fra min side vil der desværre ikke være mulighed for indendørstræning for pigerne i den kommende vinter. Vi må derfor vente til foråret førend vi igen kan komme igen med træningen.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for endnu en sæson, hvor jeg har været i den heldige situation at kunne tilbringe nogle timer hver uge med jeres piger. Det har været en fornøjelse. Jeg ser frem til foråret.
Også et stort tak for den fornemme gave -de skal nydes:-)
Med venlig fodboldhilsen
Henrik MinkU-11 pigerne
Pga. modtagne afbud var vi desværre nød til at melde afbud til u-11 stævnet den 20. september i Vridsted. Vi er meget sårbare ved afbud så hvis der er nogen der kender en pige fra 2001, der har lyst til at spille bold så skal hun være yderst velkommen på Åkjær-Park tirsdage og fredage......
Til alt held kunne vi lige nøjagtigt stille 7 mand til stævnet den 27. september, hvor modstanderne var Stoholm F og Ørslevkloster. Pigerne kæmpede flot, men vi må også erkende, at vi i begge kampe var under pres det meste af tiden. Energisk forsvarsspil og enkelte gode kontraer betød dog, at vi kunne rejse hjem fra Stoholm med æren i behold. Det blev til 2 nederlag, men med lidt held kunne vi godt have fået et point eller to med hjem til Skive.
Stævnet var sæsonens sidste for u-11 pigerne og i forlængelse af den sidste kamp fik pigerne overrakt medaljer for deres indsats i dette efterår.
Selvom kampsæsonen således er afsluttet så fortsætter vi træningen på Åkjær-Park i hvert fald frem til efterårsferien. Så mød op på sædvanlig sted og tid til en god times tid med sjov og spil med den runde bold.
mvh
Henriku-12 nederlag
Tirsdag d. 20.september drog vi afsted til stepperne ved Højslev Stadion for endnu et opgør med arvefjenden. Desværre var Skive-pigerne denne aften ikke helt oppe i gear og det blev til et nederlag. Stemningen var lidt mat da vi efter kampen drog tilbage til hovedbyen..... :-(
mvh
HenrikU-11 pigerne
Tirsdag d. 13. september var der igen budt til stævne på Aakjær-Park. På en tung regnvåd bane tog SIK -Aakjær imod Stoholm IF og Ørslevkloster IF.
Skive IK (Aakjær)s piger har altid haft det svært mod Stoholms piger. Sådan gik det desværre igen denne gang. Pigerne tabte og var desværre også ved at være lidt modløse til sidst.
Overraskende nok var det som om dette var glemt da kampen mod Ørslevkloster blev fløjtet igang. Pigerne startede på en frisk og på baggrund af et godt defensivt arbejde blev det til en velfortjent sejr. Det var flot at se:-)
mvh
Henrik MinkU-12 Pigerne er tilbage...
I regn og blæst lykkedes det her til aften U-12 pigerne at komme tilbage på pointtavlen med en sejr over Løgstrup G & IF. Trods vejr- og ikke mindst baneforholdende lykkedes det pigerne at hive en sejr hjem efter en - efter sigende - tæt og intens fight.
Også tak til forældre og veninder for fremmødet og støtten til pigerne. En særlig tak skal lyde til Flemming Klausen, der trådte til som holdansvarlig, da jeg var forhindret. En særlig tak skal endvidere lyde til til Alexander Mariegaard, der med kort varsel trådte til som dommer.
Mvh.
Henrik MinkPigehyggeeftermiddagen
Jeg var ganske vist ikke til stede - fik meget strenge ordre om at holde mig væk. Alligevel har jeg hørt, at det blev en hyggelig eftermiddag med leg og spil. Jeg har også hørt at der var mødt ca. 25 piger op til arrangementet. Super flot. Fremtiden må vise om Charlotte har mod på at gentage succesen en anden gang.
Mvh.
Henrik MinkHUSK!!!!!
Husk arrangementet på fredag. Mød op til en formentlig hyggelig og sjov eftermiddag - jeg ved jo ikke noget.............
mvh
Henrik MinkU-11 piger
Torsdag d. 8. september var der u-11 stævne på Ørslevkloster IF´s baner på Hejlskovvej. Banerne så umiddelbart meget fine ud -på afstand. Da vi kom ud på græsset var det dog mærkbart for alle, at banen var umådelig våd og tung. Det sjaskede og det sjuppede.
U-11 pigerne skulle denne gang møde henholdsvis KKIK samt Frederiks AIF. Pigerne fra KKIK havde vi mødt før - og slået mens holdet fra Frederiks var os ubekendte.
1. kamp var mod KKIK. Endnu engang blev det til en sejr. Denne gang blev slutresultatet 5-0 til SIK (Aakjær).
I den anden kamp må vi erkende, at vi på alle måder var overrmatchet. Frederiks AIF´s U-11 piger hører nok ikke hjemme i C-gruppen. Vore piger kæmpede alt hvad de kunne. Alligevel var der ikke noget at gøre. Vi blev sendt hjem med et nederlag af de store.
mvh
Henrik MinkU-12 Piger tabte
Onsdag d. 7. september drog vi til Sevel med forhåbningen om, at der igen kunne komme point på kontoen. Men..... Denne gang gik det galt. Vi kunne ikke rigtigt få spillet til at køre mod en modstander, der viste sig at være os overlegne i alle spillets facetter. Efter at have holdt godt ud i 1. halvleg gik det desværre helt galt i anden.
Pigerne kæmpede flot, men vi må erkende, at vi - i det mindste på dagen - mødte et Sevel hold, der gav os en fodboldlektion af de store. Men det er ingen skam at tabe til et hold der er bedre. Vi må tilbage på træningsbanerne igen.
mvh.
Henrik MinkInvitation
Kom til pigehyggeeftermiddag i
Skive IK—Aakjær
Pigeafdelingen ved Skive IK-Aakjær inviterer alle spillere, deres veninder og andre interesserede til en pigehyggeeftermiddag med sjov og overraskelser.
Mød op fredag d. 9.september i tidsrummet 16-17.30 på træningsanlægget, Jeppe Aakjærsvej, 7800.
Påklædning: Sportstøj
Husk: Det gode humør
Kun adgang for piger! Selv den mandlige træner er bortvist….
Med venlig hilsen
Charlotte Solgaard
U-12 nyt
1. pointtab, men æren i behold.
Scenen var onsdag d. 31. august sat på Aakjær-Park. Tilskuerene var mødt talstærkt op - forældre, veninder ja selv et par drenge var mødt op. U-12 Pigerne fra SIK - Aakjærs fantastiske sæsonstart og spil var åbenbart rygtedes... Denne gang var det pigerne fra Gedsted og Fjelsø - også kaldet GFU - der mødte frem på Aakjær-Park.
Pigerne fra GFU har tidligere voldt os problemer og det kom de også til i dag. Kampen var intens og mere kraftbetonet en præget af smukt spil. Enkelte gange gik det dog alligevel op i en højere enhed for Skive IK´s piger. Stillingen var 2-1 til os langt ind i 2. halvleg. Men med ca. 7 minutter igen lykkedes det GFU at få udlignet til 2-2. Trods gode forsøg til sidst fra SIK´s side, så blev dette også slutresultatet.
Tak til forældre, venner og veninder for den gode opbakning - pigefodbold er værd at se på Aakjær-Park. Der er garanti for intensitet og kampvilje.
mvh.
Henrik Mink
U-11 fortsætter succesen
Tirsdag d. 30. august var der u-11 pigestævne på Aakjær-Park. Skive IK (Å) tog imod Stoholm IF og Ørslevkloster IF.
Endnu engang formåede pigerne at klare skærerne.
I kampen mod Stoholm havde pigerne ryggen mod muren - Stoholm førte 2-0. De seje skive-piger gav dog ikke op. Med fight og vilje blev tacklingerne sat ind - ingen skånede sig. Og belønningen udeblev ikke: I kampens sidste minut udlignede Skive IK til slutresultatet 2-2. Glæden over den sene udligning blev skrålet ud over stadion...
Næste modstander var Ørslevkloster IF - her fortsatte pigerne de gode takter. En tæt og intens kamp sluttede 2-1 til pigerne fra SIK.
mvh
Henrik MinkU-12 kamp aflyst d. 2978
Hej alle
Kampen mandag d. 29.august mod Hem m.fl. i Hem er aflyst. Hem har trukket deres hold.
/Henrik MinkTræningstider
Til alle interesserede piger født i 2000-2002 og deres forældre.
Pigefodbold?? Så er banerne ved Aakjær legeplads stedet.
Har du lyst til at prøve om fodbold er en idræt for dig så mød op til træning tirsdage i tidsrummet 16.30-18.00 eller fredage i tidsrummet 16-17.30.
Vi er en ca. 15-20 piger - og så en mandlig træner - der får brugt lidt energi og hygger os med den runde bold et par gange om ugen. Så mød op og deltag i legen/spillet.
Du/I er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.
Jeg glæder mig til at hilse på dig:-)
Henrik Mink
Pigetræner SIK Aakjær
tlf. 2264 8981.U-11: Sensation.....
Stedet var Stoholm. 1. stævne som u-11 spillere skulle finde sted. Egentlig er der så tale om, at man skal være 7 mand på banen... Desværre var SIK-Aakjær pigerne ramt af afbud og kun 6 piger kunne være med. Træneren var bekymret og kunne ovenikøbet ikke selv være tilstede og give råd og vejledning. Heldigvis var der en forælder, der havde tilbudst sin hjælp. Vedkommende må kunne noget med motivation for da resultaterne tikkede ind på trænerens sms var overraskelsen stor. En storsejr på 5-0 over Karup efterfulgt af en 1-1 kamp mod Vridsted, hvor det øjensynligt var SIK der var tættere på sejren end Vridsted. Super flot af pigerne!!! Nu håber vi at det gode resultat vil få nogle flere piger til at melde sig under fanerne ved SIK Aakjær.U-12 Ny sejr
Mens skyerne langsomt trak sammen steg spændingen på Aakjær-Park. Ærkerivalerne fra Højslev Station IF var på besøg og efter et par tætte opgør i sidste sæson var pigerne fra SIK Aakjær tændte på at nu skulle det være - nu skulle Højslev sendes hjem med et nederlag.
SIK lagde et hårdt pres fra start uden at dette dog førte til mål. Og så - pludselig - et Højslev kontraløb. og vi var bagud med 0-1.
Pigerne gav dog ikke op og inden pausefløjtet var stillingen vendt til 3-1.
2. halvleg lignede på flere måder første. kampen bølgede frem og til tilbage. Højslev fik reduceret til 3-2. Vi scorede igen til 4-2 Højslev kom på 4-3. På det tidspunkt manglede der vel små 10 minutter. Højslev kastede alt frem og det brændte voldsomt på foran SIK´s mål. Med flot fight og tacklinger der sang fik vi stormen afvejret og med 2 minutter igen var det vores tur til at slå kontra og vi fik scoret til 5-3 og dermed gik luften lidt ud af Højslev. Kampen belv fløjtet af. Vi havde fået vores sejr.
Til alle pigernes ros - også Højslevpigerne - så var det en flot, intens, spændende og til tider yderst seværdig gang bold vi fik set på Aakjær-Park denne aften. Stor tak til forældre og venner, der mødte op og gav god støtte til pigerne.
/Henrik MinkPigerne igang
Hej Alle
Så er efterårssæsonen igang. Træningen startede op i sidste uge. Flot at der kom ca. 15 piger selvom sommerferien ikke var slut.
Jeg har sendt det 4. nummer af årets række af nyhedsbreve ud. Heri er bl. efterårets kampprogram for både u-11 og u-12 pigerne.
U-12 pigerne har her til aften været til den 1. kamp Denne gik over al forventning. Pigerne vandt 7-2 på udebane over Løgstrup. Det var en fornøjelse at observere, hvordan pigernes samspil og spilforståelse bare har udviklet sig. Det tegner godt for resten af efteråret. Det er også udtryk for, at pigerne har taget noget af det vi har trænet til dem.
Pigerne var tydeligvis trætte, men det var også første gang de skulle spille 2 gange 30 minutter. ´Dertil skal yderligere bemærkes, at de spillede 7 mod 8 det i 3/4-dele af kampen da de forholdsvis hurtigt kom på 3-0.
Nu ser vi frem til næste uges hjemmekamp, hvor det er de evige rivaler fra Højslev Station IF, der gæster Aakjær-Park.
U-11 pigerne har endnu efterårssæsonens 1. stævne til gode. De skal næste uge (tirsdag)til Stoholm. Til dette stævne efterlyser jeg en holdleder, der vil tage med pigerne. Jeg er desværre optaget af u-12 pigekampen på Aakjær-Park.
mvh
Henrik Mink
Pigetræner SIK Aakjær