Afvikling af Kampe
Tid og sted m.v. for trænings- pokal og turneringskampe oplyses i god tid af kamparrangøren. Se endvidere de respektive opslagstavler for hver sektion, for ændringer.
Alkohol

Der må ikke nydes øl eller spiritus i klubbens lokaler eller på idrætsanlægget af spillere under 18 år. Det sammen gælder ved deltagelse i både kampe og stævner i ind- og udland.

Tobaksrygning er ligeledes forbudt i omklædningsrum, og bør kun ske på de anviste steder.

Overtrædelse af forbuddet medfører bortvisning fra klubben

Attestations regler

Ved køb i kantinen for klubbens regning, skal regningen underskrives af den administrative leder. Regninger der ikke er attesteret (underskrevet), er for engen regning.

Ved køb af sportsrekvisitter - Se Indkøb

Baner
Der må kun spilles og trænes på de af stadioninspektøren anviste baner. Efter normal træningstid kan banerne kun benyttes efter aftale med stadioninspektøren.
Bolde

Bolde og rekvisitter opbevares i boldrummet. Kun træner og leder har adgang til boldrummet.

Bolde til reparation, afleveres til koordinatoren, der foranlediger evt. reparation eller udskiftning. Hvert hold / træner tildeles et bold / tøjskab. Der udleveres nøgle til skabet ved sæsonstart, mod kvittering. Den enkelte træner har ansvaret for det udleverede materiel.

Hvis en bold bliver væk under træningen, så FIND den. Skulle den, på trods af ihærdig eftersøgning ikke dukke op, så sæt en seddel på tavlen til de andre trænere, og læg en besked i postkassen til stadion inspektøren, og sidst men ikke mindst, meld det til din koordinator. Eventuelt bortkomne bolde bliver fratrukket i evt. godtgørelse til holdet. DERFOR PAS PÅ DET UDLEVEREDE MATERIEL - I SKAL SELV ERSTATTE MANGLER. I det hele taget hæfter træneren / holdet for det udleverede materiel, som der er kvitteret for.

Børneattest
Alle trænere og ledere, som ansættes/tilknyttes Skive IK, skal underskrive en fuldmagt om, at der må indhentes en børneattest hos politimyndighederne. Børneattesten håndteres efterfølgende af den administrative leder, som har tavshedspligt.
Cykelløb
Alle medlemmer bakker op om klubbens sponsor cykelløb som afvikles i maj måned. De enkelte spillere og trænere får i god tid en tegningsseddel hvor kilometer sponsorer kan tegne sig med X kr. pr. kørt km. Opkrævningen sker efterfølgende pr. giro. Træning er aflyst den aften.
Dommer

Klubben bestiller sorte dommere til følgende hjemmekampe:

  1. Træningskampe arrangeret af klubben.
  2. DBU- og pokalkampe.
  3. JBU-kampe (11-mands).


For alle andre kampe, er det trænerens ansvar at skaffe hjælp blandt forældrene til at fungere som dommer - eller selv gøre dette.
Flytning til Egeris

Erfaringen viser, at især de dygtigste spillere med tiden ønsker at flytte fra Resen og Åkjær til klubbens hovedafdeling i Egeris Idrætsanlæg. Det sker typisk fra U-11 og fremefter, men det skal understreges, at man kan blive i Resen og Åkjær så længe man vil.

Hidtil er alle hold i Resen og Åkjær på et eller andet tidspunkt flyttet til Egeris. For at undgå at for mange stopper med fodbold i den forbindelse, så opfordrer klubben trænerne til at samarbejde på tværs af afdelingerne, så spillerne lærer hinanden at kende.

En af metoderne til at opnå dette er ved at holde fælles opstart og afslutning. U-5 / U-6 er dog endnu for små til at dette har relevans.

En anden metode er at opfordre spillerne og deres forældre til at spillerne deltager i DBU’s fodboldskole den første uge i børnenes sommerferie. DGI holder en mikro fodboldskole for de mindste i Resen, men forældrene bør vælge DBU’s fodboldskole i Egeris fra og med U-8 for at fremme kammeratskabet og kendskabet til spillerne fra de øvrige afdelinger.

Forsikring
Spillerne: Det er forældrenes ansvar at ulykkesforsikre børnene. Klubben har ingen forsikring der dækker spillerne. Her henvises til de forsikringer man selv har tegnet.

Følgende udsagn skal checkes!
Lederne: Er dækket af organisationsaftalen DIF og DGI.
Forældreopgaver

Det er vigtigt at få inddraget forældrene i arbejdet fra starten af, når børnene typisk starter som 5 årige. Det skal ske både af hensyn til trænernes arbejdsmængde, men også af hensyn til den fremtidige rekruttering af ledere blandt forældrene. Forældrene kan naturligt foretage følgende arbejdsopgaver:

· Baneleder (3-mands) ved både hjemme- og udestævner.

· Kørsel ved udestævner.

· Vask af spilletøj (40 grader).

· Klargøring af baner til træning og hjemmestævner.

· Passe en træningsstation efter anvisning fra trænerne.

Af disse arbejdsopgaver er det erfaringsmæssigt jobbet som baneleder, de fleste forældre viger tilbage fra. Den typiske begrundelse er at de ikke kender reglerne. Men det gælder om at presse på - reglerne er simple i 3-mands, så der er ingen undskyldninger. Det er vigtigt, at få forældrene involveret i netop denne rolle, så den kan blive afdramatiseret.

Fotokopier

Der er stillet en fotokopimaskine i klubhuset i Egeris. Der må fotokopieres materiale vedrørende holdene, herunder orientering til forældrene.

Husk at slukke maskinen efter endt brug. Gør opmærksom på hvis der mangler papir.

Holdkort

Generelt:

Før hver almindelig turnering under JBU, udfyldes et holdkort. Der skal ikke afgives holdkort efter pokal- og træningskampe. Alle holdkort, både for ude og hjemmekampe, SKAL, afleveres til kamparrangør i klubben.

Afleveringsfrist:

Holdkortet afleveres til dommeren senest 10 minutter før kampen.

Holdkortet skal udfyldes nøjagtig efter kortets tekst.

A. Korrekt for- og efternavn samt årstal (sammen oplys-ninger som på medlemslisten) Ikke øgenavn og ligende. Hvis 2 eller flere spillere har samme for og efternavn, skal selve fødselsdatoen også påføres. Ved JBU-kampe skal kun den øverste halvdel udfyldes, den nederste halvdel udfyldes af kamparrangøren.

B. Korrekt oplysninger er både af hensyn til vor egen statistik, samt turneringsledelsen.

C. Husk også at anføre resultatet og underskrive.

Indtelefonering SKAL ske senest 1 time efter kampens afslutning. Følg nøje anvisningen på holdkortet, så kan det ikke gå galt. Derefter afleveres holdkortet til kamparrangøren eller dennes postkasse

Indendørs fodbold

Skive IK tilbyder i princippet ikke indendørs fodbold, og der opkræves ikke noget kontingent for det. Indendørs fodbold er noget de enkelte trænere selv skal organisere, og de får f.eks. ikke bolde stillet til rådighed af klubben.

Klubben varetager dog kontakten til kommunen for tildeling af tider i haller og gymnastiksale. Så snart tiderne er endelig tildelt de enkelte klubber, så udbydes de til alle trænere efter først til mølle princippet. For hver nøgle/kort sæt skal trænerne betale et depositum på 500 kr., som tilbagebetales ved aflevering af sættet.

Fodbold betragtes som en udendørs sport af kommunen, og bliver som sådan nedprioriteret ved tildeling af lokaler. Det er derfor begrænset hvor mange lokaler og tider man kan vælge imellem. U-7 og fremefter har fortrinsret til hallerne, mens U-5 / U-6 har fortrinsret til gymnastiksalene.

Indendørs fodbold er lidt besværligt, forstået således, at skolen og stævner har forrang frem for træning, hvilket jævnligt giver anledning til aflysninger. Derfor: Forældrene må ikke køre hjem, før det er sikkert, at man kan træne en given dag. Klubben vil prøve, at holde trænerne opdateret med aflysningerne. Men det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, I kommer til træning hvor der er aflyst, uden I har fået noget at vide.

Skive IK tilmelder sig ikke automatisk til JBU’s indendørsturnering. Men hvis trænerne ønsker det, så tilmelder klubben de ønskede hold og betaler tilmeldingsgebyret. Trænerne skal dog selv betale for eventuelle bøder (f.eks. ved afbud)!

Der er tradition for at mange klubber afholder private indendørsstævner om vinteren. Klubben betaler ikke til disse stævner, og træneren skal selv tilmelde hold og indkræve betaling fra spillerne.

Indkøb

Indkøb af rekvisitter til ungdomsafdelingen i Skive IK, kan kun ske efter forudgående aftale med den administrative leder. For at der kan udleveres rekvisitter fra Sportmaster Skive, kræves der en underskrevet rekvisition fra den administrative leder.

Det er vigtigt at alle har de rekvisitter som påkræves for at kunne udføre træner / leder jobbet. Men det er lige så vigtigt at alle prøver at tilpasse ønsker med behov.
Klubhuset - Egeris

Alle arrangementer i klubhuset skal aftales med kantinebestyreren i god tid.

Kurser

Det er meget vigtigt at alle viser interesse for at uddanne sig indenfor trænergerningen. Klubben er meget interesseret i at uddanne træner gennem eksterne og interne kurser.

Hvis man ønsker at komme på kursus, skal man henvende sig til sin koordinator, som så i samarbejde med Sportschefen for ungdom, vil finde de aktuelle/ønskede kurser.

Vi bestræber os på ikke at skulle sige nej, men skal gøre opmærksomt på at ikke alle ønsker vil blive opfyldt.

Medaljer

Skive Idræts klub Uddeler hvert år en èn medalje til samtlige kredsvinder i efteråret.

Efter sæsonen bestilles der medaljer efter følgende regler:

7-mandshold: max 10 medaljer til spillerne + 2 til træner/leder.

11-mandshold: max 15 medaljer til spillerne + 2 til træner/leder.

Trænerne oplyser koordinatoren om antal. Den administrative leder sørger for indkøb af medaljer

O-Møde

Sæsonen starter med et fælles orienteringsmøde i januar for alle trænere i i klubben. Indledningsvis gives en generel information om den kommende sæson, og alle udfylder børneattester. Børneattester skal udfyldes hvert år; man kan ikke genbruge dem fra forrige år.

Dernæst fastlægges de ugentlige træningstidspunkter for de enkelte årgange og datoen for den første træningsdag. Disse tidspunkter vil blive offentliggjort i pressen, og vil blive sent til spillerne i form af en trykt pjece.

Det fastlægges desuden hvor mange hold der skal tilmeldes JBU’s hovedturnering og træningsturnering i de enkelte årgange, og holdenes spilletøj udleveres. Der er kun træningsturnering for 7- og 11-mands fodbold.

Pædofilliattest
Se Børneattest.
Resen - Klubhus

Resen klubhus kan reserveres ved, i god tid, at hænge en seddel op på døren med dato og tidsrum for reservationen.

Spillerstatistik
Trænerne for 1. og 2. hold ved U13 - U17, skal føre en statistik over hvilke spillere man har benyttet på sit hold, og hvor mange gange de har deltaget på holdet i løbet af sæsonen (kun ordinære turneringskampe). Listen afleveres efter sidste kamp i efteråret til den administrative leder.
Spillerstatistik

Trænerne for 1. og 2. hold, U13-U19 Drenge, skal hver i sær føre en statistik over hvilke spillere man har benyttet på sit hold, og hvor mange gange de har deltaget på holdet i løbet af sæsonen (kun ordinære turneringskampe). Listen afleveres efter sidste kamp i efteråret til den administrative leder.

Spillertilladelser

Når der kommer nye spillere udefra, skal der afkræves spilletilladelse fra evt. tidligere klub.

Spillere fra evt. fremmede nation skal der rekvireres spilletilladelse fra DBU.

Ingen nye må spille turneringskampe før spilletilladelsen er på plads.

Hvis egne spillere fra Skive IK ønsker at flytte klub, og dermed skal havde lavet en spilletilladelse, skal der som ved de 2 andre tilfælde tages kontakt til:

Den administrative leder kan hjælpe med ovennævnte.

Spilletilladelse

Når der kommer nye spillere udefra, skal der afkræves spilletilladelse fra evt. tidligere klub.

For spillere fra fremmede nationer skal der rekvireres spilletilladelse fra DBU.

Ingen nye må spille turneringskampe før spilletilladelsen er på plads.

Hvis egne spillere fra Skive IK ønsker at flytte klub, og dermed skal havde lavet en spilletilladelse, skal der som ved de 2 andre tilfælde tages kontakt til den administrative leder.

Stadion Inspektør

Egeris, Resen og Åkjær Idrætsanlæg, er alle kommunale anlæg, med stadion inspektøren som daglig leder. Kontakt med denne kan foregå gennem brevkassen (grå) på spillergangen i Egeris, lige ved inspektørens kontor. Her bestilles mødelokaler, baner til private arrangerede træningskampe, træningslejre, stævner m.v.

Stævner - Hjemme

Det er trænernes ansvar at skaffe hjælp blandt forældrene til at fungere som dommer eller selv gøre dette. Trænerne fungerer som stævneledere, der anviser udeholdene hvor de skal spille.

Aflysninger af hjemmestævner er yderst problematisk, da det påvirker mange hold. Hvis det bliver nødvendigt, så skal trænerne selv henvende sig til trænerne for alle udeholdene. Afbud fra egne hold bør ikke bevirke en aflysning af stævnet.

Stævner kan i princippet flyttes med en frist på 10 dage. I praksis er det meget svært, da flere hold er involveret. Hvis behovet er der, så skal trænerne selv henvende sig til trænerne for alle udeholdene og blive enige om et nyt tidspunkt. Desuden skal de sikre sig ved henvendelse til koordinatoren, at der er plads på anlægget
Stævner - Ude

Hvis der ikke kan stilles hold, så skal trænerne melde afbud til udeholdets kampfordeler.

Stævner kan i princippet flyttes med en frist på 10 dage. I praksis er det meget svært, da flere hold er involveret. Hvis behovet er der, så skal trænerne selv henvende sig til trænerne for alle udeholdene og blive enige om et nyt tidspunkt

Træningsdragt

Alle trænere får udleveret en træningsdragt. Dragten tilhører Skive IK, dog erhverver træneren dragten efter 2 på hinanden følgende hele sæsoner. Dragten leveres retur til klubben hvis en træner ophører i utide.

Det er klubbens ønske at alle vore trænere er så ens klædt som muligt, så venligst benyt den udleverede dragt.

Der vil i vides mulige omfang forsøgt at efterkomme andre ønsker om beklædning, så som vinterjakker, fløjter, magnettavler/spilletavle, tasker osv.

Turnering - Generelt

Skive IK deltager i turneringer organiseret af JBU

U5-U11:
Der spilles der ikke enkeltstående kampe, men såkaldte stævner, hvor man spiller et antal kampe af kortere varighed.

JBU afholder desuden et afsluttende stævne ultimo september, hvor alle tilmeldte hold får medalje. Det er frivilligt at deltage i stævnet, og der kræves særskilt tilmelding fra trænerne.

Før det første stævne udsender JBU stævnerapporter med vejledning, dato, spilletidspunkt og de involverede hold. Hjemmeholdet skal stille med dommer til alle kampene i stævnet. Der er typisk brug for 2 dommere pr. stævne.

Der skal udfyldes holdkort for 5- og 7-mands fodbold, og resultaterne skal indtelefoneres senest en time efter stævnet.

U12-U19:
Der spilles enkeltstående kampe for disse årgange. Der skal udfyldes generelle holdkort med gennemslag. Udeholdet skal have kopien.

Alle:
Der sendes en ordrebekræftelse via e-mail på alle tilmeldinger i diverse stævner/turneringer for at undgå misforståelser om trænernes ønsker. Trænerne har ansvar for, at ordrebekræftelsen er modtaget og i orden.

Turnering - Holdtilmelding

Tidsfristerne for tilmelding af hold varierer fra år til år, og de vil blive meddelt særskilt fra den administrative leder. Selve proceduren er dog den samme hvert år:

1. En uges tid efter sidste frist for tilmelding af hold offentliggør JBU de foreløbige stævnedatoer.

2. Man har nu ca. en uge til at få rettet stævnedatoer uden at spørge de involverede parter.

3. Hvis det er et hjemmestævne, så flytter klubbens kampfordeler stævnet til den ønskede dato - hvis der er plads på anlægget.

4. Hvis det er et udestævne, så skal man selv tage kontakt til udeholdets kampfordeler.

5. Efter denne uge ligger stævnedatoerne fast. De kan stadig flyttes (med en frist på 10 Dage), men det er noget mere besværligt, da det er flere klubber, der skal give deres accept først.

Punkt 2 er meget vigtig.

De hold der tilmeldes om foråret fortsætter automatisk efter sommerferien. Før sommerferien starter er det muligt både at afmelde hold og tilmelde nye hold.

Turnering - Nettet

JBU registrerer og opdaterer alle deres turneringer på nettet. Det er bedst at benytte nettet for at få den sidst opdatere viden om hvor og hvornår stævnerne afholdes. Hvis man alene holder sig til de udsendte stævnerapporter, kan man godt få sig nogle overraskelser, hvis der er sket ændringer.

Den nemmeste måde at finde sine egne hold er via klubbens hjemmeside: http://www.skive-ik.dk. Man skal blot vælge menupunktet ”Holdoversigt” til venstre, så listes alle de puljer, hvor klubben har hold med.

Da JBU organiserer deres hjemmeside i puljer, så er det nødvendigt at gå ind på alle puljer for en given årgang, for at finde sine hold. Om foråret navngives puljerne i hovedturneringen typisk som f.eks. ”U-10 Drenge forår” og tilsvarende ”U-10 Drenge efterår” om efteråret. Puljer der ikke vedrører hovedturneringen navngives efter typen f.eks. træningsturnering, indendørsturnering, Mc Donalds Cup osv.

Der kan godt være flere Skive hold i den samme pulje. Holdene fra Resen markeres med ”(R)” f.eks. ”Skive IK (R) (1)”, ”Skive IK (R) (2)” eller ”Skive IK (R) (3)” afhængigt af hvor mange hold der er tilmeldt i en given årgang. Hvis man klikker på holdet, så får man en oversigt over alle holdets kampe - både tidspunkt og spillested.

Vask

Hvert hold i ungdomsafdelingen skal selv sørge for vask af trøjer, samt evt. spilledragt og træningsdragter. Vask sker ved hjælp af forældrene.

Der skal gøres opmærksom på af følge vaskeanvisningen – max 40 grader.